Maleri efter nummer – landskaber

En samling af landskabsmalerier efter nummer samler de motiver, der oftest efterspørges af amatører: kysten, snedækkede bjerge, landskaber og hytter. Hvert nummereret lærred gengiver en komposition, der er opdelt i zoner, hvor hver zone er knyttet til en nummereret dåse med akrylmaling. Det mest solgte format er stadig 40×50 cm, et kompromis mellem synlige detaljer og en rimelig arbejdstid på mellem 15 og 25 timer afhængigt af antallet af zoner, som ofte er mellem 30 og 50 på disse modeller.

Vælg et hav-, bjerg- eller landskabsmotiv

En solnedgang på stranden kræver, at man mestrer farveovergange: orange, lyserød og lilla overlapper ofte hinanden i tre til fire tilstødende zoner, hvilket gør resultatet mere følsomt over for blandingsfejl end en ensfarvet blå himmel. Et snedækket bjerglandskab spiller derimod på skarpe kontraster mellem hvidt, gråt og koldt blåt, hvilket er enklere for et første maleri. Motiver med hytter i sneen tilføjer en ekstra udfordring: de oplyste vinduer og røgen fra skorstenen kræver fine penselstrøg med pensel nr. 0 eller nr. 1.

Der er tre kriterier, der er vigtige for at vælge rigtigt:

• Antallet af nummererede områder: under 30 for en begynder, over 50 for en, der allerede har færdiggjort to eller tre lærreder
• Tilstedeværelsen af kontinuerlige farveovergange (hav, himmel) i modsætning til klare, ensfarvede flader (bjerge, arkitektur)
• Lærredets størrelse: 30×40 cm til en kontorvæg, 50×70 cm til en stue

Landskabet, en genre der først sent blev anerkendt inden for malerkunsten

Landskabet udgjorde i århundreder baggrunden i malerkunsten, før det blev et selvstændigt motiv. Den kinesiske shan shui-tradition, der opstod i det 6. århundrede, gjorde det allerede til et selvstændigt tema med fokus på bjerge og vand. I Europa måtte man vente til renæssancen, før naturkulissen vandt i betydning, dog stadig underordnet de bibelske eller mytologiske scener, der var placeret i forgrunden. Genren blev først officielt anerkendt i det 16. århundrede, og det skulle tage yderligere to hundrede år, før den for alvor slog igennem som hovedtema.

Vendepunktet kom med romantikken i slutningen af det 18. århundrede. Bevægelsen opdelte landskabet i tre tilgange: det maleriske, der fremhævede den vilde natur; det bukoliske, centreret om et landskab, der var tæmmet af mennesket; og det sublime, der viste naturen som en kraft, der overstiger mennesket. »En lavine i Alperne«, malet af Philippe-Jacques de Loutherbourg i 1803, illustrerer denne sidste kategori: et bjerg, der knuser al menneskelig tilstedeværelse på lærredet. Et århundrede senere flytter Claude Monet og impressionismen fokus fra detaljen til den overordnede stemning: lyset og farven tæller mere end den nøjagtige kontur af et træ eller en klippe.

Fra staffeli til mal-efter-nummer-sæt med landskabsmalerier

Maling efter tal er på ingen måde en ny opfindelse. Metoden blev opfundet i 1950 af Dan Robbins, der dengang var ansat hos Max S. Klein hos Palmer Paint Company. På fire år blev der solgt over 12 millioner sæt i USA under mærket Craft Master. Princippet har ikke ændret sig siden: et fortrykt lærred med nummererede konturer, krukker med akrylmaling, der svarer til hvert nummer, og en tørretid på 20 til 30 minutter mellem to lag.

Når man maler et landskab med en flod eller en kystby, er rækkefølgen vigtig: først baggrundsområderne (himlen, havet, fjerne bjerge), derefter forgrundselementerne (både, facader, træer) og til sidst detaljerne med en fin pensel. Denne rækkefølge undgår, at man maler en lys farve oven på et mørkt område, der allerede er tørt – den mest almindelige fejl blandt begyndere. Et færdigt landskabsmaleri kan hænges op, når det er tørt, uden at det er nødvendigt med lak, selvom en mat lak giver bedre beskyttelse mod støv i mange år.